-
Forretningsmanden har en backup. For man kan aldrig vide, om krigen kommer
Source: BDK Borsnyt / 11 Feb 2024 04:08:33 America/New_York
Det var 2008, og finanskrisen havde ramt verden. Alligevel kunne kommunistpartiet kalde Kina »mulighedernes land«. Expats, sagde de, kom bare, for landet red på ryggen af et boom. Udenlandske investorer kunne ikke få nok, et vestligt »eksporteventyr« var begyndt, og 25 danske ministre besøgte landet på blot to år. Men nu er den tid forbi. Præsident Xi Jinpings linje, geopolitiske spændinger og stigende lønninger er i fuld gang med at skræmme udenlandske investorer væk. Nu ser de sig om efter alternativer, og det gælder også i Danmark. Det viser en række interview, som Berlingske har foretaget det seneste halve år, og det peger på en fremtid, der kan udfordre præsident Xi Jinping. Det kan sætte kommunistpartiets plan om en »genrejsning« af Kina over styr. Tomme huse, bristede drømme Kinas økonomi er ramt af uro. Efter årtier med fremgang vil landets vækst falde de kommende år, siger Verdensbanken. I sin nytårstale har Xi advaret befolkningen om, at landet er i økonomisk »modvind«, og allerede nu kan det mærkes for den enkelte kineser. Højtuddannedes drømme brister, når de ender som scooterbude eller arbejdsløse, lyder det på landets sociale medier og i den internationale presse. En tredjedel af alle ansatte i Kinas servicefag gik ned i løn i 2023, viser lokale undersøgelser ifølge Bloomberg. Det skaber et enormt problem. For når befolkningen fattes penge, kan de ikke forbruge. Det er medvirkende til, at landets dybt belånte ejendomsmarked nu stavrer mod afgrunden, og den nylige tvangsopløsning af byggegiganten Evergrande, der byggede og byggede for penge, de ikke havde, er sigende. Firmaet skylder 2.200 milliarder kroner væk og mangler på den ene side at opføre 1,6 millioner boliger, mens den på den anden side har opført utallige bygninger, der står ubrugt hen. Og firmaet er ikke alene. Historien er den samme for mange andre, og selveste Xi Jinpings stort anlagte megaby, Xiong'an Xinqu, der har et budget på 888 milliarder kroner, står tom og ubrugt hen, viser en australsk reportage fra byen. Byen skulle være større end New York. Første spadestik var taget på Xis »personlige initiativ«. Byen skulle »demonstrere« Kinas modernitet, sagde han. Hvad gik galt? Ordene, man ikke længere bruger Kritikere peger på, at Xis egen politik er en stor del af forklaringen. Hans geopolitiske frembrusen, der har ført til venskab med Ruslands præsident, Vladimir Putin, og rivalisering med USA, samt den nationalistiske platform, der øger skepsis over for omverdenen, har forandret synet på Riget i Midten, lyder grundanalysen i Vesten, som Berlingske tidligere har beskrevet. Det får nu konsekvenser. I november oplevede Kina for første gang i 25 år, at udlændinge trak penge ud af Kina, og udenlandske investeringer gik dermed i negativ. Det betyder i sidste ende, at landet har færre penge at gøre med, og nu vakler hele det kinesiske korthus, som Berlingske beskrev i en nylig episode af nyhedspodcasten »Pilestræde«. Samtidig forlader udlændinge nu Kina i rekordhøjt tempo, advarer South China Morning Post. Allerede i årtierne før coronapandemien faldt antallet af udlændinge med 20 procent til 164.000. I Beijing faldt antallet med 40 procent til 63.000, viser tal fra november 2020. »Pludselig begyndte folk at sige til mig, at jeg skulle rejse hjem,« siger en britisk lærer, Sophie Redding, som avisen har talt med. Hun fik nok og pakkede sin kuffert. Nyere data findes ikke, men eksperter forventer, at antallet af udlændinge kun vil falde yderligere, og South China Morning Post peger på frygten for en konflikt med USA, visumproblemer og bekymringen over landets spionagelove som en del af årsagen. Læg det sammen med landets økonomiske situation, og du har forklaringen på, at landets rolle i den globale fødekæde ændres. Peter Bøgh Hansen, der er Dansk Industris politiske direktør med fokus på Kina, rammer forandringen ind med følgende ord: »I gamle dage sagde man, at Kina var en vigtig komponent af den globale forsyningskæde. Det siger man ikke på samme måde mere,« fortæller han til Berlingske. De dage, hvor landet var verdens fabrik, lakker mod enden, og de virksomheder, der er aktive i Kina, er i stigende grad til stede for det lokale markeds skyld, forklarer han. »China for China,« siger Peter Bøgh Hansen, og et dansk eksempel er Carlsberg, der har et enormt ølmarked i Kina. Det bliver de ved med, oplyser firmaet til Berlingske. Men for nye investorer og produktionsvirksomheder skal investering i Kina ikke længere tages for givet. Det bakker to virksomhedsledere, som Berlingske har talt med, op om. Har lært af krig og sygdom En af dem, der oplever udviklingen, er en dansk underleverandør og forretningsmand, der producerer sikkerhedsudstyr. Han optræder anonymt i artiklen af frygt for en reaktion fra Kinas myndigheder. Forretningsmanden forklarer til Berlingske, at vestlige og danske virksomheder i stigende grad følger en strategi, der kaldes »China plus one«. Det samme gælder for ham. Det betyder, at han stadig er aktiv i Kina, hvor han har en fabrik. Men samtidig opbygger han nu en ny base i Thailand, hvor han lader en tro kopi af sin fabrik i Kina opføre. Det sker på baggrund af krav fra en storkunde, som er en kendt international virksomhed. De krævede et alternativ til Kina, ellers ville de ikke længere placere ordrer hos den danske forretningsmand. For skulle det ske, at der kommer sanktioner, handelskrig eller tiltagende vestlig afkobling fra Kina, måske som følge af en invasion af Taiwan, skal der foreligge en backup. En »plus one«. Det er virksomhedernes lære fra coronapandemien og invasionen af Ukraine. Nogle flytter – andre slår koldt vand i blodet En anden dansk virksomhedsleder, som Berlingske har talt med, peger på samme tendens. Han driver en virksomhed, der handler med elektronik, og har ved selvsyn set, hvordan skrappe amerikanske eksportforbud på mikrochip til Kina har forandret hans arbejde i regionen. Vil du sælge noget til USA, er der ofte strenge krav, der skal sørge for, at Kina ikke optræder i forsyningskæden. For den danske virksomhedsleder betyder det, at han må købe elektronik et andet sted, og det kan være en udfordring. Men for nogle virksomheder kan det være en fordel, fordi de kan drage nytte af de billigere lønninger, man finder uden for Kina. Det sætter et skub i forandringen af regionen. »Det, der er ved at ske, er, at industrien langsomt flytter ud af Kina,« lyder det fra leverandøren af sikkerhedsudstyr. Men andre slår koldt vand i blodet. Jens Eskelund, der er præsident ved Det Europæiske Handelskammer i Kina, ser ikke, at handelskammerets medlemmer løber mod udgangen. »Men selvfølgelig er vores medlemmer bekymrede,« siger han til Berlingske. Geopolitik har sat tingene på spidsen, siger Jens Eskelund, der nu opfordrer til, at politikerne kommer med klare bud på, hvordan vi fortsat skal samarbejde med Kina. Han vil have »præcise, målrettede og begrænsede tiltag, der adresserer specifikke problemer«. Utilsigtede konsekvenser for landenes samhandel skal undgås, siger han, for ellers kan det også ramme vestlige virksomheder. Jens Eskelund har i et nyligt interview til Financial Times fortalt, hvordan Kina også gennemgår egne risici og forsyningslinjer. Han peger også på, at der er store forskelle på forholdet mellem USA og Kina – der er særdeles anspændt – og så Europa og Kina, hvor stemningen er bedre. »Vi skal gøre os meget klart, hvor der er reelle risici,« siger han. »Men vi ser også, at der fortsat er meget, vi kan samarbejde omkring.« Han peger på, at Danmark i august indgik en ny samarbejdsaftale med Kina og tilføjer: »Kina er ikke for alle, men Kina er stadig for rigtig mange.« Måske er Vietnam det bedre valg Til Berlingske oplyser flere store danske virksomheder da også, at de ikke har travlt med at forlade Kina. En af dem, FLSmidth, er glad for sine »dygtige og seriøse« kinesiske samarbejdspartnere. Men virksomheden oplever vigende efterspørgsel i Kina som følge af de økonomiske udfordringer. Virksomheden er samtidig i færd med at sprede sine forsyningskæder. Det samme gælder andre virksomheder. Men når danske virksomheder ser sig om efter alternativer, kommer det dog ikke uden forbehold, understreger Peter Bøgh Hansen fra Dansk Industri. »Den største udfordring ved en China+1-strategi er at finde leverandørforhold, der er lige så konkurrencedygtige som i Kina. Nok er lønnen lavere i lande som Vietnam og Indien, men til gengæld halter de langt efter på infrastruktur og adgang til kvalificeret arbejdskraft,« siger han og fremhæver, hvordan mange lande også har et tungt bureaukrati. Men selv hos optimisterne er der altså forandring at spore, og især for små og mellemstore virksomheder, der overvejer at investere i Asien, er der ingen tvivl. »Det ligger lige for at se på, om Vietnam er det bedre valg,« siger Jens Eskelund. I Vietnam har Berlingske ved selvsyn set lufthavne fulde af udenlandske forretningsfolk. Her er udenlandske investeringer vokset med 32 procent fra 2022 til 2023, viser regeringens data, og USA såvel som Danmark har indgået nylige handelsaftaler med landet. Også Indien indskriver sig i samme tendens, og Apple forsøger nu at rykke sin produktion fra Kina til Indien. Det vil tage år, skriver CNBC. Men tendensen er klar, og den danske forretningsmand, der producerer sikkerhedsudstyr, konkluderer: »Alle, der i dag er afhængige af Kina, søger alternativer.« Alexander Sjöberg er Berlingske korrespondent i Asien https://www.berlingske.dk/internationalt/forretningsmanden-har-en-backup-for-man-kan-aldrig-vide-om-krigen